En weekend i kærlighedens tegn

En weekend i kærlighedens tegn

Sikke en weekend! Der har i den grad været fart over feltet og uanede mængder af kærlighed i luften! Jeg har seriøst de bedste mennesker i mit liv!! Tak for jer!

Festlighederne startede allerede i stor stil i torsdags, som I nok allerede har læst med om.

Fredag fejrede jeg kærligheden hos min gode veninde Sus og Freja, som holdt en helt perfekt privatfest med gode gamle menneser!

Lørdag stod den på butikken efterfulgt af Byens Bedste fest i kødbyen, hvor Veras desværre tabte til &Other Stories (som jeg faktisk ikke synes er helt fair, eftersom det er en kæmpe svensk kæde... - og ja, jeg synes satme at Veras skulle have vundet!).

Og søndag var der babyshower surprise style for dejlige Sandra, hvor vi i den mest perfekt alternative ånd bl.a gik en tur hånd i hånd rundt om hende, mens hun så fint lå i solen og hørte Enya, og ønskede ting for barnet i bedste Tornerose stil - seriøst en genial idé, hvis ikke I ved hvad I skal finde på! Nårh, ja, og så fik jeg shoppet alt for meget brugt på loppe, selvom tøj nok er det eneste, som jeg ikke mangler.  Faktisk så meget, at jeg lignede en lady fra Afrika med min sæk på hovedet - har fundet ud af, at det er latterligt nice at slæbe ens sager sådan!

Nå, men ligeså lækker en weekend, ligeså meget glæder jeg mig til at have en uge uden én aftale - er blevet alt for gammel til at være booket op på den måde! Også inden det går ned på Roskilde og freaking kun 2 uger! Hvor I jo selvfølgelig skal komme forbi og bytte jeres beskidte tøj i Veras stand (læs mere lige her).

MEN: Inden jeg vender snuden mod Roskilde, så er der jo lige et Veras Market som går ned - og for sidste gang inden vi går på sommerferie og holder pause i hele juli måned. (Det bliver faktisk lidt optur).

Jeg sælger sjældent ud af mine godter, da det altid kommer ned i Veras dele-klædeskab, men på søndag har jeg fundet nogle helt særlige ting frem, som jeg tænker går til en tur til Tel Aviv! Og på trods af, at jeg er alt andet en mærkevare lady, så har jeg SÅ mange ting fra Stine Goya, Ganni og nogle af mine smukkeste sommersæt, som jeg semi ikke nænner at sælge ud af med!

Tilmeld dig på facebook og tag dine venner under armen!

Jeg glæder mig til at se jer - og hav en optursuge!

// Rebecca Vera

 

img_0110.jpg img_9362.jpg img_9322.jpg img_9340.jpgimg_9423.jpg img_9395.jpg img_9370.jpgimg_9511.jpgimg_9508.jpgimg_6840.jpg img_9527.jpgimg_9539.jpg img_9535.jpg

Ingen kommentarer
Vis mere