Nyt år, nye ting sker, Veras flytter i større lokaler – halleluja!

Nyt år, nye ting sker, Veras flytter i større lokaler – halleluja!

Der har været en smule stille på blog-fronten, og det er skam ikke fordi lysten ikke er der, men nu det godt jeg har lidt tid i Vietnam, så kan jeg få opdateret jer på ALLE de mange ting som sker i mit liv <3

Veras er, som I alle sikkert ved, mit et og alt pt. Og det er min førsteprioritet, og hvis ikke jeg bruger alle døgnets timer, så får jeg smule dårlig samvittighed, selvom jeg blevet meget bedre til at droppe den (hvilket I også kan læse meget mere om her).

Og ja ja, man kan hvad man vil, og med livet som selvstændig troede jeg også der kom noget fleksibilitet med. Det handler da bare om at prioritere ens tid, ik? Lave et skema: Nu bruger jeg to timer på bloggen, så bruger jeg 6 på Veras, træner 1 time, og så endnu 4 på Veras. Men nej. Det kommer sikkert, men i mit start-up stadie er det kropsumuligt. For når alt kommer til alt, så er det nu for mig altså bare en smuuule vigtigere at min virksomhed overlever, end at jeg får bræget mine følelser og frustrationer om hverdagen ud…. Hvilket jo egentlig pt er tilfældet.

Men jeg kan også være lidt flov over at Veras tager alt min tid. Altså jeg synes jo selv det er det mest optur i verden, som jeg slet ikke er i tvivl vil revolutionere måden forbruger på. Men da jeg forleden blev spurgt om hvad jeg interesserede mig for, måtte et længere øjeblik tænke mig om, og spørgsmålet blev stadig ubesvaret. “Genbrug, er det en interesse?”

Jeg har virkelig svært ved at slippe Veras. Jeg er generelt virkelig dårlig til at slippe kontrollen fuldkommen. Jeg uddelegerer selvfølgelig ansvar til min medarbejder, og ting sker jo… De har jo styr på det, selvom jeg har en tendens til at huske dem på alt. Hvilket også forsager at jeg stresser mere end højst nødvendigt. Tror jeg. Men, selvom jeg har glædet mig helt vildt til min Vietnamrejse, så er det også super nøjern, at tage afsted fra Veras. 

En ting som også kommer bag på mig, er hvor absurd meget administrativt gøgl der er ved at starte virksomhed. Jeg føler mig tid kunne bruges bedre og stadig, så er det mig som skal tage så mange af beslutningerne, så det er mest effektivt at jeg selv gør det og tager dialogen. Og alt tager seriøst så meget tid, også selvom jeg arbejder speedigonzalez!

Men flere af mine milepæle for 2016 er da nået. Og det er helt vildt, hvad hylan der er sket på små 7 måneder. De seneste par måneder har vi fået et ekstra abonnement til 59 kr om måneden, og vi er flyttet i større lokaler på Nørre Voldgade 18, efter et halvt år med et ekstra minikontor på 45 kvm, som skulle aflaste butikken for tøj, fungere som fotostudie og kontor. Umuligt med den mængde af kluns folk indleverer! 

Jeg er fuldkommen over lykkelig over de nye lokaler endelig faldt på plads (jeps, det tager sin tid frem og tilbage med kontakter, bestyrelser, gamle lejere etc.), og jeg glæder mig SÅ meget til at I skal se dem når vi slår dørerne op d. 16 januar 2017.

Det eneste ondt i maven, som virkelig føltes på samme måde som da mine forældre fortalte mig, at mit barndomshjem i Virum var solgt, er at, jeg har skulle sige Vendersgade op. Jeg kan slet ikke beskrive hvor mange følelser jeg har til det lokale. Der alting startet, hvor uanede mange timer og penge jeg har brugt, hvor mange gange jeg har været forhåbningfuld og mega trist, og hvordan det bare føltes som en kæmpe stor del af konceptet. Det er virkelig hårdt at sige farvel.

Men, det nye lokaler en milliard gange større, og jeg har lager, køkken, kontor, fotostudie og butik i et! Det bliver SÅ godt for mine damer at arbejde mere sammen i samme hus, og for min virksomhed, SÅ sygt mange processer som kan effektiveres, og det til fordel for vores medlemmer – og en MASSE nye fede ting sker i 2017! 

Og nu smider jeg også lige bomben: Lokalerne skal ikke være lyserøde! Nu vi også har mandetøj og med flere nye ting i 2017, så kører vi nyt år, nyt hjem, nye tider og jeg har kastet mig ud i nogle gule nuancer. Tror selv det bliver for hjernedødt med metalreoler, metalstativer, grøn velour og osb plader i højglans lakeret gulv til loft reoler.

Hvad synes I om mock-up’et? Det blir’ flot, ik?

// Rebecca Vera

Veras_Copenhagen_butik skaermbillede-2016-12-12-kl-13-44-21 skaermbillede-2016-12-12-kl-13-44-31 img_0102img_0104 img_0106 img_0107 img_0108img_8109img_0111img_009915608877_10154241385038367_958069463_o15609257_10154240935093367_510760446_o

Det er SÅ luksus, at jeg er ude at rejse og sygt nervepirrende, at jeg ikke engang har set det færdige resultat endnu! Jeg glæder mig helt vildt til at komme hjem og indrette det færdigt…

2 Comments
judith rothenborg
11 months siden

faaaantastsik, tillykke. du er virkelig skøn og inspirerende...ses i den nye butik!

Rebecca Vera
11 months siden

Tusind tak søde Judith! Jeg glæder mig til at flere år i den nye butik :)

Vis mere