Dating-mysteriets ‘gode’ undskyldninger

Dating-mysteriets ‘gode’ undskyldninger

I tirsdags sad jeg sammen med mine veninder og snakkede om mænd. Samtalen startede helt klassisk ud, ved at vi sidder og brokker os over hvor vatpikkede, uoprigtige og drengerøvsagtige de københavnske mænd er. Snakken fik mig til at tænke.

Mine veninder og jeg har altid et hav af undskyldninger om de mænd vi ser, eller rettere de mænd vi ønsker vi så noget mere. Undskyldninger for hans manglende aktivitet. “For det giver ikke mening hvis han ikke er ude i mig…”

Egentlig, så tænker og dater jeg nok som en mand. Forstå mig ret, jeg har jo også et hav af undskyldninger når det kommer til stykket, men egentlig så kører jeg meget ’no-bullshit-politik’ – og jeg fatter en hentydning. Jeg har erfaret, at det giver mening kun at forholde sig til hvad der STÅR i beskeden, frem for at bruge uanede mængder på at overanalysere alt for meget.

Alligevel, så lader jeg mig let rive med af mine veninders undskyldninger, og jeg fik GO GRINERN på over alle de forklaringer vi har.

Jeg har prøvet at sætte et par scenarier op:

1. Scenarie: Typen du har datet i et par uger:

Jeg har set en fyr i et par uger. Jeg har været på kaffedates, drukket en øl hist og her og dagstur på Louisiana. Vi har sovet sammen både beruset og ædru, i weekender og til hverdag. Han virker på, men kontakter mig ikke så ofte, som jeg ønsker. Og her taler vi ikke om, at jeg er en pige som forventer en sms eller et opkald hver dag, men bare lidt gensidig interesse.

Han skriver ikke nok. Han ringer ikke nok. Han læser mine beskeder på facebook, og svarer først dagen efter.

Og selvom idéen strejfer mig: “måske er han bare ikke helt så ude i mig”, så er mine veninder overbevist om, at:

  • ”Han har travlt på arbejdet”
  • ”Han er ikke god til at formulere sig på SMS”
  • ”Han er ude at drikke med drengene, så kigger han sikkert ikke på mobilen”
  • ”Han er typen som ikke er så meget på facebook”
  • ”Hans telefonen er helt sikkert gået ud!”

Min mavefornemmelse fortæller mig, at han nok bare ikke er så interesseret, men et flertal af veninderne kan da heller ikke tage fejl, vel?

De får mig overbevist og jeg tilslutter mig med: ”Men altså(…) han skrev jo et spørgsmålstegn i sidste besked?! Så må han da være interesseret. I har ret, han har sikkert bare travlt”.

Jeg prøver at tro på det, men nej. Som om. Han vil mig HELT SIKKERT, fordi han har skrevet et freaking spørgsmål i sin besked…. Hvornår er spørgsmålstegnet pludselig blevet indikator for interesse…(?) Og siden hvornår skal korrekt tegnsætning bestemme om jeg skal se ham igen eller ej?

2. Scenarie: Typen du har datet i 3-4 måneder

Alt er godt. Vi hygger os. Vi laver alting sammen, men vi har ikke noget label på, men er vi eksklusive. Jeg hænger ud med mandens venner, kysser offentlig både til hverdag og fest. Vi ringer og skriver jævnligt sammen. Men stadig så har jeg ikke helt fundet ro i maven – vil han kun mig? Han swiper fandme stadig på Tinder!

Jeg vil være kærester, men jeg kan ikke sige det højt til ham. En dag hentyder jeg til det, hvorefter han svarer: ”Jeg har ikke lyst til at have en kæreste lige nu” eller endnu bedre: ”Jeg har lige været i et forhold med en pige, og jeg er bange for at dette forhold bliver ligesom mit seneste”

Selvom jeg i mit hoved tænker, at det nok ikke passer, tænker jeg også: ”Åh, det er nok fordi han ikke ser MIG som én pige, han kan blive kærester med”.

Mine veninder overbeviser mig igen med undskyldninger:

  • ”Han har nok bare svært ved at binde sig, giv ham lidt tid”
  • ”I er jo eksklusive – hvorfor skal det gå så stærkt?”

Jeg lægger en strategi. Han bliver mit projekt. Jeg skal vise hvor god en kæreste jeg kan blive. Jeg skal vise ham mine skills i et køkken og pleje ham, når han er syg.

Vi ender med at gøre det forbi. Det var spild af tid. Han havde allerede besluttet sig – åh. Jeg skulle være gået med min mavefornemmelse.

3. Scenarie: Typen du kun er sammen med når du er fuld

Jeg har mødt ham i byen. Jeg har spottet ham tidligere til fester, og jeg studser over, om det mon er ham den lækre fra Happn. Jeg falder pladask for hans charme og smigrende kommentarer. Jeg har en ustyrligt lyst til at tage med ham hjem, men jeg spiller kostbar og giver ham kun mit nummer. Jeg kan mærke, at han skal føde min børn, og vi skal ses under andre forhold!

Weekenden efter skriver han; Fredag kl. 21: ”Skal du ud i aften?”. Jeg spiller spillet. Jeg svarer først dagen efter. Så vigtig skal han heller ikke føle han er. Jeg prøver med alle de rigtige moves. Jeg overtænker det hele. Spillet fortsætter til døde. En nat ses vi i en brandert. Vi tager hjem sammen. Jeg bliver ved med at se ham. Nogle gange i hverdagen, men så er det først sent på aftenen. Der tikker i ny og næ en SMS ind, som oftest handler om hvad jeg skal i weekenden.

Jeg har på fornemmelsen, at han kun vil knalde, men jeg spørger mine veninder til råds:

”(…)Men han fortalte mig hvor dejlig jeg var, og vi fletterede fingre om morgen, da vi lå i sengen og puttede, og han kyssede mig endda også offentlig på en gåtur.”

Og selv der, har mine veninder overraskende nok et hav af forklaringer:

  • ”Måske viser du ham ikke nok følelser”
  • ”Måske venter du for lang tid med at svare”
  • “Det er fordi du altid lader ham skrive. Måske du skulle starte med at skrive, så du viser ham, at du er oprigtigt interesseret?”

Selvfølgelig er det fordi jeg har svært ved at vise følelser, som jeg har tidligere har skrevet i mit håbløse dating liv, men STOP LIGE DIG SELV Rebecca.

Selvfølgelig ved han manden da, at jeg er oprigtig interesseret! Selvom det er tydeligt at mærke, at han ikke vil mere end at ses sent.

 På alle tre scenarier, kunne jeg i de fleste tilfælde få at vide, at det i virkeligheden intet har med mig at gøre, selvom mit kritiske jeg et øjeblik får mig overbevist om, at det er mig som er årsagen til hans manglende interesse.

“Han har nok bare travlt…” MEN så travlt er der sgu ikke nogle mennesker som har! For hvis interessen er der – så er den der(!) Narrer jeg i virkeligheden mig selv, når jeg lader mine veninder ‘overbevise’ mig gang på gang, i stedet for at se sandheden i øjnene?!

Mine veninder siger, at jeg er ”for” det ene eller det andet: ”Måske er du for intimiderende. Du har jo alting kørende for dig. Du er for selvsikker og for selvstændig. Du giver ham ikke lov til at være manden.”

Det her mande-show er et mysterium.

Jeg har endda taget mig selv i også at have undskyldninger, når jeg har på fornemmelsen, at han er på vej ud. Så begynder jeg straks at komme ham i forkøbet ved at opremse alt negativt ved ham HØJT til alt og alle! En bunke af undskyldninger, så jeg er helgraderet og ikke for sårbar: “For hvad nu hvis han ikke gider mig mere?!”

  •    ”Ej, jeg var sgu heller ikke så meget ude i ham”
  •     ”Han var faktisk også lidt kedelig – han fik mig ikke rigtig til at grine”
  •     ”Han spiste med sit bestik på en sjov måde..”
  •     ”Jeg kunne slet ikke klare hans grimme sneakers”
  •     ”Og så god var sexen sgu heller ikke”

Jeg lyver semi højt for mig selv. Jeg lyver endda også overfor mine veninder, selvom jeg er så gennemskuelig. Og så støtter mine veninder op: ”Han var jo heller ikke noget for dig. Seriøst ikke det værd. Du fortjener bedre”. Hahah! For fanden hvor er det dog for åndsvagt alt sammen!

Evigt og altid vil det være undskyldning på undskyldning. Undskyldninger for at beskytte os selv for uvisheden.

Forleden overhørte jeg to damer i halvtredserne diskutere deres usikkerhed om mænd de datede. Hvis jeg seriøst havde lukket mine øjne, så havde jeg troet, at de var en pigeflok i tyverne – det lød PRÆCIS som mig og mine veninder.

Jeg er sikker på, at det er bedre at leve i uvisheden, og kun forholde sig til hvad manden konkret giver udtryk for.

Selvom veninderne altid vil være klar med undskyldninger, forklaringer og overanalyseringer, for at skåne mig, så hjælper det jo ikke en skid. Jeg foretrækker mere ærlig ‘mandesnak’ – både fra veninder og fra de mænd jeg dater. For jeg er selv meget direkte, og siger tingene lige ud, hvilket af en eller anden årsag altid bider mig i røven, for sådan er spillets regler tilsyneladende ikke.

Jeg har ikke brug for undskyldninger som beskytter mig fra sandheden hvis der bliver spillet mere mere åbne kort.

Er de ‘gode’ undskyldninger overhovedet gode for nogen?

// Rebecca Vera

Marline

Tak for snakken til mine veninder Camilla, Marline og Hanne.

12 kommentarer
ML
3 år siden

Kæmpe amen to that. No-bullshit politik og 'mandesnak' burde være selvfølgeligheder relationer imellem. Det ville gøre så mange ting, så meget mindre komplicerede. og iøvrigt - det er noget bullshit at 'mandensnak' rent faktisk giver mening. Men hvem siger mænd ikke fylder hinanden med hvide løgne og undskyldninger? og lidt pinligt, at kvinder pr. definition (næsten) ikke gøre andet. Gode overvejelser - du har klart min opbakning. :)

Rebecca Vera
3 år siden

Tak for din fine kommentar :) Ja, du siger noget. Forhåbentlig fylder mænd hinanden med ligeså mange håbefulde forklaringer, som vi kvinder kan have tendens til. Hvor ville verden generelt bare være et mindre kompliceret sted hvis mænd og kvinder var mere ærlige. Jeg prøver hvert fald ihærdigt på det i troen om at det samme kommer retur. Hav en dejlig søndag. Kh. Rebecca

C
3 år siden

Blev simpelthen så ked af at læse dette indlæg. Det må jo betyde at der ingen fremtid er i mit nuværende forhold.. Jeg har været sammen med den hér fyr i 4 måneder nu - scenarie 2. Har mødt hans venner, han har mødt mine foreældre. Men intet label endnu... Og jeg er måske for dum at tro, at der kan ske mere. Hm. No hope for love... Jeg er ellers normalt vild med dén slags indlæg - humoristiske og halvkyniske..

Rebecca Vera
3 år siden

Hej Carla. Tak for din kommentar. Det er jeg da ked af at høre, men faktisk så er der håb forude. Min gode veninde er netop blevet kærester med sin scenarie 2 fyr, efter hun datede ham i over 5 måneder, havde mødt familie, været ude med brødre, hang med vennerne, var med ham i sommerhus etc. Så op med humøret :-) Og hold mig lige opdateret, ik? Vh. Rebecca

C
3 år siden

Det var sødt af dig at sige, og det gav mig et håb :) tak! - jeg kæmper fortsat for det. Og hvis alt går i vasken, har han givet mig de bedste 4 måneder af mit liv. bum. intet mindre. Men du har så ret i, at kvinder er verdensmestre i at finde på "gode" undskyldninger. Jeg bliver selv ved med at gå for den realistiske "han har ikke svaret- ergo er han ikke interesseret - jeg lægger mig bare til at dø nu, okay" hvor mine veninder, så rigtigt som du skriver, siger "ej helt ærligt! slap af. Han er nok bare ikke på sin telefon" "han er jo bare ude med vennerne" ... blablabla. Men jeg tror heller ikke at mænd er så lette igen.. "he's just not that into you" kan ikke bruges i alle sammenhænge. Men jo ... de fleste af gangene er den sgu sand nok. Det har jeg da lært efter nogle års intensiv dating' Og så fandt jeg endelig en der var værd at samle på, som behandler mig som en prinsesse. Han er fantastisk. og jeg er meget forelsket. Håber bare det holder ved.

Sådan scorer du mig under Distortion | Veras
3 år siden

[…] Jeg føler mig sgu lidt snydt. Jeg får lyst til at skråle Rihanna: […]

c
3 år siden

Nå men. som predicted i dit indlæg. Manden var ikke klar til et forhold. Pis oss' Fuck ham. VIDERE!

Nickie
3 år siden

Okay, jeg ved ikke om jeg er superheldig eller hvad der foregår. Jeg er selv 22, og min første og nuværende kæreste og jeg har været sammen i snart 5 år. Jeg har altid taget snakken om "Hvad nu?", "Hvad vil du og hvad vil jeg?", for jeg har altid haft filosofien, at jeg ikke har tid til en, der ikke gider mig. Som oftest lyder det som om, at de her scenarier involverer mænd, der ikke har LYST til at binde sig. De vil være frie og "bachelors". og lad være med at lytte til dine veninder, fordi deres opgave er, at du får det bedre - og det indebærer ikke nødvendigvis ærlighed. Prøvede en gang at sige til min veninde, at jeg ikke kunne lide hendes kæreste, og vi snakker ikke sammen mere. Jeg vil ikke komme af som anmasende eller kællinge-agtig, men sådan en et datingliv virker sku lidt selvdekstruktivt ):

Lukas
3 år siden

Undskyld, at jeg nu ødelægger dit elskovslivs spænding med veninde-sladder, men vil du være sikker på en fyr, så skal i være enig på mange punkter. Et af de vigtigste punkter, der kan binde mand og kvinde sammen i flere år, er børn. Er han klar til at få børn, vil han højest sandsynligt også være klar til noget mere seriøst. Derudover er der andre ting der kan binde folk sammen: 1) god kemi, 2) udseende, 3) prestige, 4) god sex osv. I bund og grund skal du finde en mand på dit niveau, hvor du som person og fremtoning opfylder hans egos fantasier, og han også formår at opfylde dine. Derudover skal du også lære at sætte grænser. Det er nemt at kneppe løs, det er sværere, at være i et forhold. Især fordi kedsomheden hurtigere kan spille ind, så du skal også vide, hvad du gør med den frigivne tid, som man har ift. singlelivet. Det hører meget sammen med at sætte de rigtige grænser.

Nye Tinder (u)vaner | Veras
2 år siden

[…] Jeg har erfaret, at jeg har fået en masse (u)vaner, og at alle de positive ting jeg havde at sige om app’en i starten, er vendt på en tallerken, og nærmest har gjort mig endnu mere skeptisk, hvilket også har gjort, at min opførsel på Tinder har ændret sig radikalt. Pludselig er Tinder gået hen og blevet præcis det samme spil som i datinglivets “gode” undskyldninger. […]

En (desperat) singletilstand | Veras
2 år siden

[…] Jeg har nosserne til at gå hen til én… Men jeg skal jo hellere ikke virke for på, for intimiderende blah blah. (og alle de andre ting mine venner belærer mig, ift. hvilke ting jeg skal holde lidt igen ift. mænd….) […]

Som single lady til bryllup | Veras
2 år siden

[…] single. Jeg kan få lov til og har tid til at gøre hvad jeg har lyst til. Og ja, jeg ved godt, at jeg selv tidligere har skrevet om, at der ikke er noget som hedder, ikke at have tid, men det er et spørgsmål om prioritet, og […]

Vis mere