7 ting jeg får mest value for money for på sensommerens markeder

7 ting jeg får mest value for money for på sensommerens markeder

Nu er det jo ikke fordi, at jeg er loppeekspert eller noget, men som der så smukt stod på skiltet, som jeg fandt på loppe i søndags:

“I’m not bossy, I just have better ideas”,

så er det også hvad der går ned, når det gælder loppe-tjuhaj – for det er mit hjertebarn, og jeg vil hellere end gerne dele ud mine gode idéer og tips, så I kan få mest mulig for pengene når I bevæger jer ud i loppejunglen!

I bedste bæredygtige stil, så handler det (selvfølgelig) hovedsageligt om at forlænge garderoben, så tøjet får så lang en levetid som muligt, uden at lade sig begrænse af sæson, hvad der er såkaldt “smart” og uden at gå på kompromis med stil – men se mulighederne i tøjet. Og det betyder bestemt ikke, at jeg også er mega træt af styles, mønstre eller snit i perioder, så nogle gange skifter det hænder og andre gange, så prøver jeg at tænke på, hvordan jeg kan bruge tøjet på en anden smart måde.

Lad os håbe, at vi med de her lækre loppetips i baghovedet, allesammen finder nogle lækre ting til Veras Market på søndag!

// Rebecca Vera

1. Hvidt tøj

collage_hvid

Du troede måske, at det lyse (og i særdeleshed hvide) tøj hører sommeren til. Men sådan behøver det slet ikke at være! Som en del af et farverigt outfit, kan du snildt hoppe i et par hvide jeans eller en hvid skjorte, selvom efterårsluften er kold og våd.

2. Sandaler

collage_sko

Kan sandaler virkelig andet end at give fusserne lidt luft på de varme sommerdage? Svaret er JA! Smid en sok i og bliv ægte fashion og smart med de smarte. Det kan jo godt være pisse lækkert til dig, selvom du dør lidt hver gang din far kaster sig ud i netop dén kombi.

3. Sæt

collage_saet

Du har sikkert set for vildt nice ud i dit matchende printede sæt hele sommeren, og har nu liiidt nedtur over at skulle hænge det tilbage i skabet indtil næste sæson. MEN! Har du overvejet, at du sagtens kan bruge tingene hver for sig? Så kan de jo bruges helt til næste sommer!

4. Nederdele

collage_nederdel

Jeg kender alt for godt følelsen af, at et par strømpebukser virkelig kan ødelægge et ellers lækkert nederdele-look. Men så er det jo så smart, at man også kan bruge sin sommerlige nederdel ud over et par jeans! Det giver lige den der ekstra kant, og så slipper du også for strømpebukser, der går i stykker bare man kigger på dem. SÅ anstrengende jo!

5. Sommerkjoler

collage_kjole

JA, du kan sagtens gå i sommerkjoler om efteråret! Find en sweatshirt, strik eller rullekrave, der komplimenterer farverne i kjolen og smid et par jeans indenunder. BUM! Så har du det fineste og mindst vinterdeprimerende look, som samtidigt kan holde dig dejlig varm i kulden.

6. Joggingbukser

collage_jogging

Gør dine sommerlige overdele efterårsseje med et par grove joggingbukser til. Så du kan forlænge levetiden på dit tøj uden at fryse. Hvis det ikke er smart, så ved jeg sgu ikke, hvad det er!

7. Off-shoulder

collage_offshoulder

En af sommerens helt store tendenser, som kan være liiidt svær at gøre efterårsklar. Men med lidt fantasi, kan man jo nemt tage en skjorte indenunder. Det er sgu lige før, at det ser endnu mere nice ud end med bare skuldre!

No Comments
Vis mere