7 tips: Sådan kommer jeg gladere igennem det mørke efterår

7 tips: Sådan kommer jeg gladere igennem det mørke efterår

“Det kunne være rart med bare ét lille år uden regn og vejarbejde…”, stod der på en af mine venners facebookstatus i morges, og ja, hvor ville det være rart, hvis jeg ikke blev så påvirket af det danske utilregnelige vejr (jeg er heldigvis ude at rejse pt.).

Uanset hvor godt jeg end har det i mit liv pt, og hvor mange timer jeg har brugt på at arbejde med mig selv: spise varieret, træne regelmæssigt, sove godt og nok timer etc, så kan jeg ikke komme udenom, at efterårets mørke freaker mig en smule ud.

Egentlig, så elsker jeg efterårskulden, som bider lidt i kinderne, og der er ikke noget bedre end at gå efterårstur på en solrig søndag i Dyrehaven, når de røde blade er ved at falde af træerne. Men mørket, og tanken om at jeg først kan gå med bare stænger om 8 måneder,  sætter sig allerede som en mindre angst i kroppen – også selvom jeg ikke er gået hen og blevet såkaldt vinterdeprimeret endnu.

Sidste vinter var nok faktisk den første i årevis, hvor jeg fandt mig til rette i det, og hvor jeg faktisk nød at være hjemme – alene hjemme vel at mærke. Det er noget,  jeg aldrig har kunnet, altså det med at være alene, uden følelsen af fomo eller ensomhed kicker ind, så glæder jeg mig faktisk også en smule til med endnu bedre samvittighed (end hvis det er sommer-lækkert vejr uden for) at smide mig på sofaen på en hverdag og bare chille og nyde at lave absolut ingenting.

Dog, så har jeg lært mig og min krop endnu bedre at kende (den fylder jo også snart 30), og for den ikke skal gå fra en yderlighed til en anden (ikke fordi vi kan sige, at den danske sommer ligefrem har været ‘sommer’ ish feeling), så forbereder jeg min krop og mit sind på den kommende mørke sæson. Og jeg har taget det SÅ seriøst, at jeg faktisk går i “forbered dig selv på ikke at blive lad og gå i hi mode”. Jeg vil gerne have ligeså meget overskud og energi hver dag, når jeg vågner, som når jeg på en sommer-hverdag vågner frisk som en havørn kl. 06.00 om morgenen, når solens stråler brager ind ad mit soveværelsesvindue.

Så derfor venner, har jeg samlet nogle af mine bedste pre-depri-tips, som seriøst forlænger mit sommer-overskud, hvor jeg lader min krop tro, at den ikke skal gå i hi. Og selvom meget er i ens mind-set, så er der også en masse praktiske og lette løsninger, som hjælper mig med at gennemføre de mørke efterårs- og vinter måneder:

1. Hør sommerlig musik

I kender det musik, som i et splitsekund sender én hen på en strand, hvor du står i vandkanten til en fest og danser svedigt. Musik gør alt for mig, og Spotify har en genial Dancehall-official playlist, som løbende bliver opdateret og altid får selv den mest grå dag til at skinne. Ellers så hører jeg også sange fra min sommer-playliste, som tager mig tilbage til varme minder – og det lyder måske ikke som en løsning, men jeg kan nærmest mærke solens stråler, når jeg lukker øjnene og mærker de mange sommervibes sprede sig i kroppen.

2. Spis vitaminer

Èt sikkert efterårstegn for min krop er når forkølelsen kommer. Der er ikke noget værre end ikke at kunne trække vejret gennem næsen, og for mig er det uden tvivl det største tegn for min krop på, at vinteren kommer.

Min personlige favorit vitaminer er Soloaray Spektro Multi-Vita-Min, som er i kapsel form og optages hurtigt. Og så tager jeg også ekstra D-vitamin og spiser fiskeolie af ske. Jeg burde måske spise dem året rundt, men jeg har erfaret, at starter jeg med det nu her i starten af efteråret, så holder de mig (7-9-13 og vi banker lige under bordet) rask og forkølelsesfri hele vinteren igennem – det er magisk for én som mig, som altid er plaget af bihulesbetændelse, og som har en næsespray, om min bedste vinterven.

3. Start efteråret, slut vinteren og start foråret med en varm rejse 

Det er lettere sagt end gjort, men jeg forstår ikke folk, som tager ud at rejse om sommeren, sæsonen der uden tvivl er den bedste, og ikke kun vejrmæssigt, men blot fordi at byen og danskere lever på en anden måde i en udendørssæson.

Jeg starter, så tit jeg kan tillade mig det, efteråret med en rejse til et solrigt sted, halverer vintersæsonen med en rejse, og starter foråret med en rejse sydpå. Det behøver ikke være flere uger, men blot en lille dosis varme og sol gør underværker. Hvert år hvor jeg har været væk over jul og nytår, har jeg virkelig fået fornyet energi.

Sidste år fejrede jeg både jul og nytår i Vietnam, og i tirsdags bød jeg efteråret velkommen med en tur til Israel. Hej hej kolde, våde, mørke Danmark.

4. Fake sol er bedre end ingen sol

Det her har jeg ikke prøvet endnu, men jeg kan mærke, at det bliver en vinter-investering for livet. Jeg har kun hørt godt om det.

Jeg overvejer kraftigt at anskaffe mig en af de der lamper, der giver illusionen af sollys. Hvis man ikke kan få den ægte vare, må man jo tage til takke med den elektriske slags. Forhåbentligt kan den give mig følelsen af at have været lidt ude i den lune sommersol, så skulle den jo hjælpe alle som har vinterdepressioner, så mon den ikke også kan hjælpe pro-aktivt med at forlænge følelsen af sommer.

5. Vækkeur med lys

Sidste år investerede jeg i mit dagslysvækkeur. Der er åbenbart nogle kloge hoveder, der har fundet ud af, at det er nemmere at vågne om sommeren, fordi der er så meget lys omkring os. Derfor er mit vækkeur den smarteste opfindelse nogensinde! Som i – ud og køb et nuuuuuu!! Det lyser nemlig med dagslys (ish) hele 30 minutter før, jeg sætter mit vækkeur til at vække mig, hvilket gør, at jeg ofte vågner af mig selv (bedste følelse i verden jo – i sær når jeg skal stå op i mørket), og så varierer lydende fra alt fra græshopper til radiokanaler.

6. Pak sommertøjet væk – og investér i flot overtøj

Der må jo være en grund til, at stort set alle fashionistaer derude omtaler efteråret som deres yndlingssæson over dem alle.

Jeg har en ting for overtøj, og ligeså meget som jeg elsker at hoppe i en sommerkjole, så elsker jeg også at flashe mine jakker! Jeg er fuldkommen afhængig af overtøj og har nok semi 50 jakker i alverdens farver og former i mit skab. At have farverigt overtøj på gør mig ikke bare gladere, det er en nydels uden lige at kunne vælge overtøj som sommerkjoler.

dunjakkercollage

7. Gør mit hjem til det hyggeligste

Èn ting jeg sidste sæson lærte om mig selv, det var virkelig, at jeg elsker at bo alene! Jeg har haft roomies, siden jeg var 19 år og har altid elsket at være omkring folk, men jeg tror, at efter jeg blev selvstændig, har jeg mere end nogensinde før haft brug for at trække mig og bare være alene. I maj sidste år tog jeg så beslutningen om at bo alene og på trods af, at det er økonomisk hårdt at være selvstændig, så var det den bedste beslutning, for jeg nyder at være hjemme – alene – i min stue – i mit hjem – som er lige præcis så Villa-Villekulla, rodet, beskidt i perioder og rent i andre, som JEG ønsker mig, at et hjem skal være. En befrielse uden lige.

Jeg har boet i min lejlighed i 3 år, og den er endelig begyndt at blive hyggelig og føles som mit hjem – og afspejler mig.

Og når det kommer til stykket, så er efteråret jo den ultimative hyggesæson, hvor jeg nyder at bruge tiden på sofaen med et varmt uldtæppe, slappe-bukser og tykke sokker! Det er seriøst noget af det bedste. Så jeg gør altid lidt ekstra ud af indretningen, køber mig et nyt tæppe, nye pudder og prøver at gøre mit hjem det mest hyggeligste sted at være! Og jeg glæder mig putte mig i mine nye puder og en lækker plaid fra Black Cotton.
blackcottoncollage2

 

 


Så i mit lettere desperate forsøg på at undgå at gå helt kold over mørket, har jeg teamet up med Black Cotton, der sælger det flotteste indretningstilbehør. Dejlige bløde puder og plaider af høj kvalitet der egner sig helt perfekt til efterårsaftener. Jeg er ret vild med silkevelour-kvaliteten, der kan tilføre enhver standardsofa lidt ekstra luksus, og glæder mig allerede til, at de møder mit syn hver gang, jeg træder ind af døren.

Og ikke nok med, at produkterne er for optur, så bygger Black Cotton også på et ret sejt koncept, synes jeg. I bedste Tupperware-stil, så tilbyder Black Cotton nemlig, at alle kan sælge deres ting gennem en række tilknyttede værtinder, der holder houseparties, hvor folk bliver introduceret til produkterne, der tilmed kan købes med gode rabatter. Det lyder jo ærligt som et perfekt efterårs projekt!

Hvis du godt kunne tænke dig at tjene lidt penge, mens du hygger med dine veninder og kigger på lækre ting, så skal du da bare være en af Black Cottons nye værtinder – skal du ikk? Det er vildt nemt!

Så simpelt er det:

  1. Du bliver tilmeldt som værtinde og får tilsendt nogle produkter
  2. Du samler en gruppe kvinder fra din omgangskred og inviterer på hyggeaften
  3. Du serverer bobler (på Black Cottons regning) og præsenterer de forskellige produkter
  4. Du tilbyder dine gæster 10% på alle produkter
  5. Du får selv 25% af alt det, du sælger for i løbet af aftenen
  6. Du opfordrer dine veninder til selv at blive værtinder og får 5% af alle deres salg

Det må være det ultimativt hyggeligste studiejob eller i det hele taget bare en virkelig nem måde at tjene lidt ekstra hver måned. Så hvis du godt kunne bruge lidt plus på kontoen, så prøv det da lige af. Det kan være, at du har den vilde sælger i maven uden at vide det!

Hvis du vil se, om det er noget for dig, så kan du finde meget mere info på Black Cottons hjemmeside, hvor du også kan tjekke de alt for lækre produkter ud.

Og så håber jeg at mine tips giver jer lidt sommer-overskud <3

// Rebecca Vera

No Comments
Vis mere