Er jeg til kvinder eller mænd?

Er jeg til kvinder eller mænd?

I går mødte jeg en random mand på stranden. Vi faldt i snak, og tog ud og drak en kop kaffe. Han var virkelig et behageligt og meget forstående menneske at snakke med. Vi talte om alt mellem himmel og jord, som om vi havde kendt hinanden i flere år. På et tidspunkt i vores samtale kom vi (selvfølgelig) også til at tale om sex.

Jeg følte for første gang, at jeg kunne tale åbent om mit seksuelle forhold. Han kender mig ikke. Han dømmer mig ikke. Han tager mig bare 100% som den pige jeg er. Som en random pige som sidder overfor ham på en café. Det var absurd dejligt.

Jeg fortæller ham om at mit seneste forhold. Om mit forhold til min eks. Om mit forhold til én pige.

Og han lytter. Han fyrer den ikke med dumme jokes, eller med forestillinger (det var hvert fald ikke noget som han gav udtryk for) om hvordan jeg er intim med en pige, eller om vi ‘for sjov’ skal have en trekant med ham og en pige. Nej, han tager mig som den jeg er. Og han lytter til hvert et ord jeg siger, var det som om min yndlingsret.

Sagen er den, at jeg har et kæmpe behov for at snakke om det. Jeg er nemlig snotforvirret omkring min sexualitet. Er jeg til kvinder eller til mænd? Eller er jeg måske bare til alle der har en god personlighed, og som har de rette værdier?

Min store forvirring stammer tilbage fra, da jeg i 2012 var på udveksling i Melbourne. Her møder jeg, en af de første dage, en dansk pige på mit universitet, som er lesbisk. Jeg bliver øjeblikkelig tiltrukket af hende. Når jeg tænker tilbage på det, så husker jeg det ikke som en ‘jeg-har-lyst-til-at-rive-tøjet-af-dig’ følelsen, men nærmere som en fascination. Jeg kiggede konstant efter hende. Hun havde den dejligste udstråling, og hun var helt mokkabrun og gudesmuk.

Vi blev gode veninder, og hang ud konstant. Vi delte samme interesser for random funky second hand tøj, mad og alkohol. Derfor endte vi også tit med at være de sidste i byen. Os to. Alene. Og alligevel så gik der en måneds tid inden der skete noget.

Pigerne, som jeg var i Melbourne med, havde godt bemærket, at der var en flirt kørende. Og de var også de første som satte ord på vores såkaldte ‘venskab’. For jeg var slet ikke klar over, at vi flirtede. Jeg troede bare vi havde det røv grinern…. Det tror jeg hvert fald, at jeg prøvede at bilde mig selv ind ved nærmere eftertanke.

En aften havde jeg nosset mig sammen til at det skulle det ske. Det var aftenen hvor jeg skulle prøve at kysse med en pige. For det er noget som jeg aldrig nogensinde har gjort mig i. Heller ikke tilbage i 8. klasse hvor alle piger øvede sig ved at kysse med veninderne.

Jeg kunne ikke. Jeg turde ikke. Jeg var SÅ absurd bange. Og samtidig var der ikke noget i verden, som jeg havde mere lyst til. Som en chokolademousse der konstant hang foran mit fjæs. Perfekt cremet, blød og lækker konsistens. Og den måtte jeg ikke spise, også selvom jeg ikke var på slankekur.

Jeg bliver nærmest flov, når jeg tænker tilbage på, hvad der skulle til, for at jeg turde kysse hende. Vi skulle simpelthen lege isterningeleg for at jeg havde ‘mod’ nok til det. En leg som jeg legede tilbage i teenage-årene, hvor folk ville snave, men ingen turde. Jeps, den leg sad vi seks fuldvoksne damer (for mine veninder var jo SÅ søde at være med på legen for min skyld – af hjertet tak!) og lod isterninger passere i mundsavl på en bar i Melbourne. Flot! Jeg husker tydeligt hvor flad af grin bartenderen var, da jeg fortalte ham om min mission, og hvorfor jeg havde brug for et kæmpe glas med isterninger for at gennemføre det.

Isterningen blev sendt på kryds og tværs, og selvfølgelig også videre hen til mig og X, som var de eneste hvis munde, der efter tyve minutters intens leg, ikke havde rørt hinanden. Men jeg kunne ikke.

Vi tog videre på en anden bar, og der mit i baren begyndte vi pludselig at kysse. En sindssyg kilden følelse røg igennem hele min krop. Det kildede overalt. I øjeblikket var alt ligemeget. Også alle de klamme mænd som stod og overbegloede os. Jeg følte mig fantastisk tilpas.

Da vi havde kysset (færdigt), løb jeg ud på toilettet, låste mig selv inde, sad med hovedet mellem begge min ben, mens jeg tog mig til hovedet, og semi sagde højt: “Rebecca, nej nej nej. Hvad er det der sker. Ej, nej nej. Det kan ikke være sandt. Rebecca, du kan ikke have den her følelse i din krop. Det kan ikke passe!”

Og ALLE tanker fløj på tre sekunder igennem mit hovede:

 “Hvordan skulle jeg nu få børn”

“Er jeg lesbisk?”

“Hvad skal jeg sige til min mor?”

“Vil min børn blive mobbet fordi de har to mødre?”

Ej, det er nok noget af det vildeste jeg i mit liv har prøvet. Så mange følelser og tanker ræssede rundt i min krop.

Jeg hoppede ud af toilettet og hen til X. Og fra den dag, så var jeg smaskforelsket i hende, som var hun en dreng. Og følelsen i min krop var præcis den samme. Hvis ikke følelsen faktisk var en smule vildere. For det føltes jo så rigtigt.

Vi rejste tilbage til Danmark. Fortalte familie og venner om det. Blev kærester. Alle omkring mig tog det overraskende cool. Min mor begyndte endda at græde, fordi hun var ked af, at jeg ikke havde fortalt hende om det noget før. Så sødt og overvældende hvor meget støtte der var fra alle sider!

Det jeg derimod var mest chokeret over, var alle (og mange var der) de bemærkninger jeg fik fra folk som jeg ikke kendte særlig godt. Deres reaktioner var helt ude af proportioner. Som om, at det er allemandseje at kommentere på hvem jeg er sammen med?! Altsåååå, det er jo ikke ligefrem fordi jeg vader over til folk jeg ikke har set i ti år, og spørger dem, om de har det lækkert over at få en butt pluck i nr. to.

Jeg husker, at jeg mødte folk tilbage fra min folkeskole, som jeg absolut ingen kontakt har til siden vi gik ud i 2004. Altså godt nok er vi venner med på facebook, men det var noget af det mest random. De kom over til mig i byen, som var det, det mest naturlige (også uden X var der), i ugerne og månederne efter jeg var kommet hjem fra Melbourne og spurgte: “Hej Rebecca. Er du blevet lesbisk?……” (uden jeg svarer noget tilbage, fordi jeg semi er målløs) “Ej, hvor er det dejligt for dig. Hvordan er det?”

Jeg var mildest talt i chok. Ikke noget med: “Hey Rebecca, hvor ser du godt ud. Det lang tid siden. Hvordan har du det?” Og så kunne de taktisk, stille og roligt bevæge sig ind på emnet, hvis det absolut var noget som de åh-så-gerne ville snakke om. Nej! Sygt direkte. Som var jeg i gang med en form for eksperiment.

Når jeg tænker tilbage på det, så mindes jeg også mange rigtige gode ting. Og meget af det kom faktisk helt bag på mig. Aldrig har jeg fået så mange ‘klap-på-skulderen’, og hørt så mange ytre deres super seje meninger, og anerkendende ord for, hvad det var jeg ‘havde valgt’. Noget som jeg ellers godt kan savne i København.

Sagen var den, at jeg slet ikke følte mig lesbisk. Nej. Jeg var stadig samme hetro Rebecca. Jeg havde ikke ændret mig. Nej, jeg var præcis samme Rebecca. Jeg var bare blevet forelsket i en pige. Ikke fordi man kan sætte det op, sådan meget sort på hvidt, men det bedste eksempel jeg kan komme på, så I forstår følelsen, er nok, at jeg havde fået mig en ny yndlings restaurant eller et nyt tøjmærke.

Jeg er trods alt et meget ærligt og åbent menneske, men lige med det her, så havde jeg det virkelig svært ved at forklare mig selv og min seksualitet til alle der spurgte. For jeg var jo selv ligeså snotforvirret. Den bedste måde jeg kan beskrive det på må være således:

Jeg ser alle personligheder placeret på en linie uanset køn og seksualitet. Yderst til venstre er det mest maskuline, og yderst til højre mest feminine du kan forestille dig. Alle mennesker ligger på denne linie. Nogle af født mænd, og så starter de af naturlige årsager mest til venstre. Men har disse mænd for eksempel mange af de (i følge vores samfund) ‘kvindelige’ værdier, såsom at de er ordensmennesker, de elsker at lave mad, og at de går op i at pleje dem selv etc., så bevæger de sig hen mod midten, og hen til den højre ‘feminine’ ende af linien.

Jeg er selv på midten. Jeg er en pige. Jeg har en feminim krop, og jeg går klædt som en pige. Jeg er følsom, og betænksom og omsorgsfuld. Til gengæld så er jeg meget mand i den måde jeg er på en arbejdsplads, og den kontante måde jeg kan sige ting på.

På samme måde var X. Hun var en pige, og derfor var hun placeret langt mod højre. Til gengæld så fiksede hun cykler, var super IT intelligent, og lidt af et rodehovede etc. Derfor røg hun længere til venstre i følge de ‘mandlige’ værdier. Og derfor så matchede hun mig i følge de menneskelige værdier jeg foretrækker.

Det er nu 3,5 år siden vi slog op, og jeg har været single lige siden. Jeg har datet masser af mænd, og jeg har sågar også været sammen med et par piger. Jeg er stadig forvirret. Men faktisk kun når folk spørger. Og det var nok også derfor, at ham manden på caféen i går satte så mange tanker i gang hos mig.

Jeg vælger at følge mit instinkt. Jeg vælger at følge min mavefornemmelse. Om jeg så forelsker mig i en mand eller en kvinde, så er det for mig bare en betegnelse. Jeg tror på, at man forelsker sig i en personlighed og ikke i et køn.

// Rebecca Vera

Rebecca blog
35 kommentarer
Rasmus
3 år siden

Hvor er det et MEGA fint indslag på din blog !!Respekt til dig for at skrive åbent om dette vigtige emne :-)

Rebecca Vera
3 år siden

Tusind tak! Det er også lidt grænseoverskridende, men jeg håber der er andre som kan bruge det til noget nyttigt :)

Julie Sofie Schytter
3 år siden

Du er så skide dejlig! Gav mig kuldegysninger og smil på læben at læse dette indlæg

Rebecca Vera
3 år siden

Tusind tak! Hold op hvor det varmer - du er skide sød!

Ane
3 år siden

Fuck, hvor er du mega sej, du deler noget SÅ privat (men så naturligt)! Go Rebecs!

Rebecca Vera
3 år siden

Tusind tuisnd tak! Det er nemlig så naturligt, og derfor vigtigt det kommer ud :)

Pernille
3 år siden

SÅ fedt at du deler din historie!! :) Jeg har selv på et tidspunkt haft et meget tæt forhold til en veninde, hvor vi kyssede når vi var alene sammen.. Jeg var egentlig ret tiltrukket af hende, og også meget fascineret af hende, ligesom du beskriver. Det blev dog aldrig til mere end kys og et tæt forhold, men hun har efterfølgende fortalt mig, at hun på et tidspunkt var i tvivl om hvorvidt hun var forelsket i mig. I dag kan jeg stadig møde piger, som jeg fascineres af på samme måde.. Men alligevel ved jeg, at jeg ER til mænd, og at det med piger nok for altid vil være en fascination. Men det er der jo heller ikke noget galt med, tænker jeg :)

Rebecca Vera
3 år siden

Hej Pernille, Tak for at du deler din historie! :) Og dejligt du kunne bruge min. Der er da overhovedet ikke noget galt i at blive fascineret af samme køn, jeg tror alle bliver det, det er nok bare de færreste som deler det med omverden. Jeg tror der er mange som har haft selvsamme oplevelse som du beskriver. Efter jeg fortalte det til min omgangskreds, så var der flere af mine bekendte og veninder, som 'sprang ud' ud i det. Hvilket er jo er fantastisk dejligt, at man ligefrem kan være med til at inspirere andre til at prøve at kaste sig ud i det. Tak for din kommentar og rigtig god aften :)

Nadja
3 år siden

Fedt og relevant indlæg! Mit længste forhold har været med en pige -5 år var vi sammen! Hun er den eneste pige jeg nogensinde har været sammen med og er nu min bedste ven! Jeg er i dag sammen med en mand som jeg ved er den rigtige for mig, men jeg er glad for at jeg for snart 7 år siden ikke lod mig holde fast i heteronormative ideer om kærlighed! <3

Rebecca Vera
3 år siden

Hej Nadja, Tusind tak skal du have! Jeg er glad for at du kunne bruge det. Hvor er det dejligt at høre, at du også har oplevet det. Det er svært for folk som ikke har prøvet det, at forstå, at man rent faktisk godt bare kan hetro og så blive forelsket i en af samme køn. Jeg håber du forbliver glad med din mand :) Tak for at din kommentar, og rigtig god aften :)

C
3 år siden

Sikke et fint og ærligt indlæg. Tak for en god blog og for at give stof til eftertanke. KH C

Rebecca Vera
3 år siden

Hej Charlotte, Tusind tak din kommentar, og tak for at du læser med. Det mig oprigtig glad når jeg hører, at min ærlighed kan bruges til noget. Tak igen! Kh. Rebecca

Pernille
3 år siden

Skønt billede på flirtende isterninge lej, det havde jeg helt glemt… Alt respekt til dig becs, du som er såå dejlig "skæv" præcis som man burde være!

Rebecca Vera
3 år siden

Haha! Altså den leg virker åbenbart også i en alder af 22 :-) Og tusind tak for dine søde ord - det varmer!

Natalie
3 år siden

Hvor er det vildt at høre, at høre en historie, der bare er så lig min egen. Du har formået at sætte ord på hele den forvirring, der opstår i det øjeblik man forelsker sig i en person og folks pludselige interresse bare fordi man er i et forhold med en pige. Skønt at høre, at det måske bare er folks lidt mærkværdige reaktion på noget nyt, for det undrede mig meget dengang. Jeg er heldigvis stadig sammen med min kæreste og min konklusion er helt sikkert også, at man forelsker sig i en personlighed og ikke i et køn. Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke!

Rebecca Vera
3 år siden

Hej Natalie, Hvor er det mega dejligt at høre, at du har oplevet noget lignende! Dejligt du stadig er sammen med din kærester og I har det godt. Bare alle de her kommentarer fra jer søde læsere, har bekræftet mig endnu mere i, at alt det jeg oplevede og den følelse jeg stadig har i kroppen er en helt naturlig følelse. Det fandme dejligt! Jeg ønsker også dig alt mulig held og lykke! Kh. Rebecca

Lesbiske Noter
3 år siden

Hej Rebecca, Hvor er det bare en flot historie! Vi har delt den på vores fb-side, for der er rigtig mange, der har det som dig (og vi ved at vi er en af de sider, hvor piger/kvinder havner når de er i tvivl eller når de pludselig bliver vild med en pige). Keep up the good word! Og love is equal! Kærligst CityLebben www.facebook.com/lesbiskenoter www.lesbiskenoter.com

Rebecca Vera
3 år siden

Hej CityLebben, Tusind tak for din kommentar - det varmer meget! Og tak for at I deler min historie - jeg simpelthen overvældet af den positive feebback der er kommet. Rigtig god aften! Kh. Rebecca

Stella
3 år siden

TAK for en lækker fortælling! Jeg har det på samme måde. :-)

Rebecca Vera
3 år siden

Hej Stella, selv tak! Det er da super dejligt at høre :)

Kirstine
3 år siden

Dette rammer plet hos mig. Jeg går lige nu igennem lignende situation, og det er rigtig rart at læse en andens ord omkring det. Jeg tror især, det er følelsen af, at man er den samme person uafhængig af ens seksualitet. De eneste jeg har snakket med omkring det, er dem som jeg ved, der ikke vil behandle mig anderledes. Selvom alle generelt vil være accepterende omkring det, synes jeg stadig der er mange misforståelser bag det, især når man føler er til 'begge' (og ikke helt kan sætte ord på det). Så tusinde tak for et rigtig godt indslag! :-)

Rebecca Vera
3 år siden

Hej Kristine. Det er jeg virkelig glad for at høre! Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med det :)

Sofie s
3 år siden

Har haft dette indlæg stående åbent i min browser i et stykke tid, har ventet på det rigtige tidspunkt at læse det. Og det var nu. Jeg har det selv som dig, føler ikke at jeg kan defineres. Ved ikke om jeg er til piger drenge eller begge dele. Tak for (endnu) et skønt indlæg! Keep up the good work:)

Rebecca Vera
3 år siden

Hej Sofie, Tusind tak! Hvor er jeg glad for at du har taget tid til at læse det. Og dejligt at høre, at du har det på samme måde. Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med at finde den rette dreng eller pige :)

Søren
3 år siden

Er det ikke til lige præcis din situation, man har opfundet begrebet biseksuel? Det er vis ikke det letteste at være i vores kultur, men gør det dog unødvendigt at bruge tid på "Er jeg til drenge eller piger?" :-)

Rebecca Vera
3 år siden

Hej Søren. Jo, det du siger noget. Overskiften var egentlig mere ment som den tanke jeg havde i mit hovede, da jeg fik følelser for en pige :) Kh. R

Signe
3 år siden

Som flere andre har kommenteret er jeg også i en lignende situation: Er faldet for en pige - blevet forelsket, forvirret og det føles bare så naturligt og rigtigt! & jeg føler hverken at lesbisk eller biseksuel passer på mig, for som du også skrev "jeg er jo bare mig" som jeg altid er og har været. Man behøver ikke altid en "etiket". Bare længe leve kærligheden! Må den vinde over alt<3

Rebecca Vera
3 år siden

Hej Signe, Hvor er det dejligt du deler din historie! Jeg kan SÅ godt følge dig i, at alt og alle ikke nødvendigvis skal kategoriseres eller have en etiket. Det er faktisk noget af dem som jeg hader allermest ved alt det her homomiljø. Jeg er jo nemlig bare mig, ligesom du er dig. Og vi er ligeså 'normale' som alt andet! Hav en dejlig aften. Kh. Rebecca

Maria
3 år siden

Tak fordi du skriver om noget der optager mig meget selvom jeg har været i et forhold med en pige i flere år nu. Jeg kan jeg stadig blive meget forvirret omkring min seksualitet og ved at jeg ikke er lesbisk, men det irriterer mig meget at andre betragter mig, som det. Jeg synes det er rigtig svært at snakke med andre omkring min tvivl og forvirring og især min kæreste, da jeg jo ikke vil have at hun skal føle at jeg ikke elsker hende for den jeg er. Men på den anden side ser jeg det også som en kæmpe gave at jeg kan blive tiltrukket af begge køn

Rebecca Vera
3 år siden

Hej Maria. Jeg forstår lige præcis hvad du mener. Jeg havde det nøjagtig på samme måde, da jeg var i forhold med en pige. Alle omkring havde et behov for at spørge ind til: "Jamen så er du jo biseksuel eller er du lesbisk?!", og jeg følte hverken eller at jeg havde den opfattelse af mig selv. Jeg senere nået til en erkendelse af, at jeg nok er biseksuel eftersom jeg har været sammen med mere en én kvinde. Men altså, jeg tænker de fleste i deres liv på et eller andet tidspunkt kommer til at være sammen med en af samme køn, og det gør vel ikke dem til biseksuelle?! Jeg er nok bare træt af at vi skal kategoriseres os så meget for at folk forstår. Og det er noget underligt noget. Tak for at du deler din historie, og rigtig god aften! Kh. Rebecca

Om at være én type | Veras
3 år siden

[…] har slet ikke fået sagt tak for den fede respons til mit indlæg om min kærlighed til en kvinde. Jeg er FULDKOMMEN OVERVÆLDET over alt den fede respons der er kommet om panseksualisme […]

Michelle
3 år siden

Jeg følte lige du satte ord på nogle af mine egne tanker der... Jeg har vidst siden jeg var 18 at jeg også bliver forelsket i piger, men har aldrig fået realiseret det. Måske fordi jeg er bange for at jeg så af omverdenen vil blive puttet i en kasse og ikke længere bare er mig. Men jeg har det præcis som dig, ser mennesker på en kontinuum og bliver tiltrukket af det lettere androgyne på begge sider af den biologiske kløft. Fedt at kunne genkende sig selv! Tak :)

Rebecca Vera
3 år siden

Hej Michelle. Jeg er SÅ glad for at du deler din historie. Jeg håber du får realiseret det en skønne dag :) Kh. Rebecca

Maria
2 år siden

Hvorfor den iver efter at holde fast i ENTEN til kvinder eller mænd? Eller "hetero, der forelskede sig i en af samme køn" - altså jeg mener, der findes jo et ganske glimrende ord, biseksuel, som beskriver præcis det, du beskriver: at man kan blive tiltrukket af og / eller forelsket i både kvinder eller mænd (og ikke nødvendigvis 50 / 50.) Det er en usynlig position, som trænger til at blive synlig, som en reelt levet erfaring, der kan se ud og føles på mange forskellige måder, fx som du beskriver det. Tanken med en lang linje, hvor det "helt feminine" er i den ene ende og det "helt maskuline" i den anden, som du beskriver, gælder jo ikke kun for kønsidentitet men også for seksuel orientering: Helt hetero (aldrig haft den mindste smule interesse i samme køn) i den ene ende og helt homo i den anden. Og så kan man befinde sig et hvilket som helst sted der i mellem. Der er nok i virkeligheden meget få personer, der befinder sig helt ude i de "rene" yderpolerne. Og man kan selvfølgelig også bevæge sig frem og tilbage på linjen i forskellige perioder af ens liv. Personligt befinder jeg mig nok rimelig meget midt i, selvom jeg i mange år kun har "levet som hetero" og nu lever som en biseksuel kvinde i et lesbisk forhold :-)

Da jeg sagde ja til at springe ud | Veras
2 år siden

[…] som var det i går. For halvandet år siden skrev jeg om min seksuelle forvirring, og hvorvidt jeg er til kvinder eller mænd – det er jeg faktisk stadig ind imellem en smule i tvivl om. Den gang jeg var sammen med […]

Vis mere