De besøgende til Veras Market i Storms Pakhus havde en loppefest

De besøgende til Veras Market i Storms Pakhus havde en loppefest

Okay, nu kører vi lige lidt Odense promo her, meeeen jeg er simpelthen SÅ mega stolt og glad over at det er up and running <3

Det var nemlig ikke kun standholderne, som havde det vildt over at Veras (Market) var kommet til byen, nej, de besøgende havde selvfølgelig også en søndags-loppefest.

Hvis ikke du nåede forbi sidst, så gentager vi heldigvis succesen i morgen d. 25 marts. Tilmeld dig facebook-eventen lige her. Har btw. hørt, at et ret så sejt medie kommer forbi og snapper street style billeder – woop!

Hør hvad de seje loppehajer havde på hjertet lige her.

Kys Rebecca Vera

Christine, 19, går i 3.g. 

Hvad siger du til at Veras Market er kommet til byen? Mega fedt koncept, det med at det bliver lavet sådan et stort sted! Jeg tror ikke jeg havde hørt om det hvis det bare var rykket fra København og havde startet en butik inden i byen. Det er en fed måde at starte på.

Hvad er dit bedste køb i dag? Jeg har været her i 5 minutter, så jeg har ikke nået noget endnu. Jeg synes udvalget er mega nice! Jeg kan godt lide at der er så meget forskelligt. Jeg kan godt lide det er delt op, at boderne ikke er det samme sted. Hernede er det masser af farvet tøj. Det er cool.

Hvad betyder bæredygtighed for dig i din hverdag? Fx. ifht at skaffe og skille sig af med tøj Ikke så meget, men jeg har mange veninder fra min klasse der har gjort det, og de har haft stor succes med det – så tænkte jeg hvorfor ikke? Det skal prøves.

Frederik, 18, studerende og Atlas, 21

Hvad siger du til at Veras Market er kommet til byen? Frederik: Super fedt. Atlas: Jeg synes det er virkelig fedt, da jeg har en masse tøj jeg gerne vil af med. Så jeg glæder mig til at kunne bytte det til noget nyt. Fedt koncept generelt.

Hvad er dit bedste køb i dag? Atlas: Jeg har købt en masse ting, jeg købte ruskinds (ting) og en masse andre ting fra Veras stand til en 20’er. 

Hvad betyder bæredygtighed for dig i din hverdag? Fx. ifht at skaffe og skille sig af med tøj? Frederik: Det er ikke sådan noget jeg går op i. Det er super fedt man kan få fedt tøj til billige penge. Atlas: Jeg har købt den her jakke i genbrug. Den er jeg glad for, halvdelen af mit tøj i mit klædeskabet er fra genbrug. Det er en god ting, især for folk der ikke har så mange penge.

Ida, 22, sabatår 

Hvad siger du til at Veras Market er kommet til byen? Jeg kan vildt godt lide konceptet, det er ret fedt. Odense er en ret lille by, men det bliver lidt større når sådan nogle ting kommer til Odense. Det er bare super fedt.

Hvad er dit bedste køb i dag? Jeg har gjort mange gode fund, men jeg er meget betænksom med dem, så har ikke købt dem endnu. Men jeg går og overvejer hvad jeg skal investere i. Jeg er positivt overrasket over udvalget. Jeg har været mange gange i københavn, og synes standarden er rimelig høj.

Hvad betyder bæredygtighed for dig i din hverdag? Fx. ifht at skaffe og skille sig af med tøj? Jeg kunne nok godt tænkte mere om det. Især med materialer som læder og pels som holder vildt godt. Godt materiale lige meget hvor gammelt. Det med at gå i genbrug hvor du kan finde noget helt specifikt som der måske ikke andre der har.

Dicte, 14, går i 8. klasse

Hvad siger du til at Veras Market er kommet til byen? Det synes jeg er meget fedt.

Hvad er dit bedste køb i dag? Jeg har købt en stribet cowboy jakke til god pris.

Hvad betyder bæredygtighed for dig i din hverdag? Fx. ifht at skaffe og skille sig af med tøj. Jeg køber meget i genbrugsbutikker. Det meste af mit tøj er fra genbrug eller markeder.

Ingen kommentarer
Vis mere