Fire flotte hoveder om personlig genbrugs-stil

Fire flotte hoveder om personlig genbrugs-stil

Jeg er stadig fuldkommen overvældet over, at der var 6.000 forbi vores første indendørs marked i WestMarket i søndags!! WTF, hvor vildt altså!

Men det som stadig imponerer mig mest til markederne er altid hvor absurd lækre, farverig og fantasifulde søndagsmenneskerne er. Hvor kommer det fra?!! Haha, mens jeg selv prioriterer praktisk og behageligt (med stort B) tøjvalg om søndagen, om jeg er på marked eller chiller rundt… Måske jeg skulle tage mig lidt sammen.

Jeg føler semi, at mit marked har potentialet for outbattle fashion week i sporty chill street style…. Og det fedeste er, at størstedelen at standholdere og besøgende jo har brugt kluder på kroppen!

På sidste marked under Bispeenbuen (jeg savner allerede den plads max!) spurgte jeg fire über seje genbrugshoveder om deres genbrugstil – og hvad det er som er så mega optur vi (ja okay, nu taler jeg nærmest som om vi er et helt folkefærd, men seriøst, det loppe-typer jo også lidt…) med loppe, og hvorvidt vi faktisk tør en squeeze mere med second-hand kluns.

Læs med og bliv inspireret. Oooog, hop ind på Verascopenhagen.dk, hvis du vil have fat i en af de eftertragtede stande til indendørs Veras Market <3

// Rebecca Vera

Celie, 20 år: “Jeg går rigtig meget efter farver”

170923-vera-15
Har du et loppefund på i dag?
Ja, den her pink læderjakke, jeg har på, har jeg fundet i Danvision for 30 kr., tror jeg nok. og jeg har bare været SÅ glad for den!
Hvordan bruger du genbrugstøj i din personlige stil?
Jeg kan godt lide at mikse det med noget fra high street-butikkerne, og finde noget som er lidt anderledes. Som for eksempel det her lyserøde sæt, jeg har på i dag.
Jeg går rigtig meget efter farver, det går jeg meget op i. Så noget der er lidt anderledes.
Hvad er dit bedste tip til at finde loppefund?
At man skal have tålmodighed, man skal virkelig lede. For man kan godt gå ind et sted hvor man umiddelbart tænker, at det er ikke så fedt, men man skal virkelig bare lede, for man kan nærmest altid finde nogle gode ting.
Hvad er det loppefund kan, som nyt tøj fra butikkerne ikke kan?
De brugte ting har lidt mere sjæl, og så ved man, at det er ikke noget som enhver anden, der lige går forbi, også har på. Man skiller sig bare mere ud – det kan jeg ret godt lide.
Hvorfor tror du, at du tør mere med brugt tøj i forhold til at klæde dig på?
Jeg kan godt lide ideen i det med, at man kan finde noget brugt – det kan bare meget bedre betale sig! Det er både billigere, og så hjælper miljøet at man ikke går ud og køber noget helt nyt. Det er bare helt vildt fedt. Måske fordi man ikke investerer noget helt vildt i de ting man køber, så er det nemmere at prøve tingene af, så det bedre kan betale sig.

Hvad er dit tip til at gå på loppemarkeder?
Jeg tror igen, at man bare skal have tålmodighed. Man skal virkelig bare se tingene igennem og lede, i stedet for bare at gå forbi.

Hvor finder du dine bedste loppefund i København?
 Jeg går rigtig meget i genbrugsbutikker som Røde Kors, hvor man igen også virkelig skal lede efter de gode ting, men det kan jeg godt lide.

 Sara, 21 år: “Jeg bruger stort set udelukkende genbrugstøj  i min stil”

170923-vera-10

Har du et loppefund på i dag?
Ja, jakken har jeg købt i Røde Kors for et års tid siden, og jeg er meget meget glad for den. Jeg blev faktisk en gang stoppet af én engang, hvor jeg kom cyklende, og så var der pludseligt én, som prikkede mig på skulderen og spurgte, hvor jeg havde købt den. Jeg tror faktisk, at alt hvad jeg har på i dag er genbrug!

Hvordan bruger du genbrugstøj i din personlige stil?
Jeg bruger stort set udelukkende genbrugstøj  i min stil. Jeg er selv studerende og har ikke så mange penge, så jeg går nærmest kun i brugt tøj.

Hvad er dit bedste tip til at finde loppefund?
Det er nok bare, at man skal være god til at rode i alle bunker og kasserne. Jeg er ret god til at rode i alle kasserne med 10 og 20 kr. skilte på, og der kan man godt være heldig at finde noget guld. Jeg har både prøvet at finde mærketøj og basic-ting. Så altså, lige ned og rode lidt.

Hvad er det loppefund kan, som nyt tøj fra butikkerne ikke kan?
Du bliver nødt til at se det fra en ny vinkel, du kan ikke bare gå ud og købe lige det du har lyst til, og det synes jeg også åbner for en ny stil og noget andet tøj, som man nok ikke havde gået efter, hvis det hang i en butik. Jeg havde nok aldrig købt den her jakke, hvis jeg havde set den i en butik, jeg havde nok bare ikke rigtig set den.

Hvorfor tror du, at du tør mere med brugt tøj i forhold til at klæde dig på?
Det ved jeg ikke, men det er jo meget in at bruge genbrugstøj, og jeg synes også, at det er meget befriende.
Man finder en masse selv, og det er en sjov måde, hvorpå man kan prøve nye ting og sætte genbrugstingene sammen med det man allerede har og få noget nyt ud af det. 

Hvor finder du dine bedste loppefund i København? 
Oftest på loppemarkeder som Veras Market. Så man skal bare på Facebook og finde ud af, hvor det lokale loppemarked er. Og ellers er der altid den lokale Røde Kors-butik.

Raju, 27 år: “Veras Market er faktisk det eneste sted jeg køber genbrug”

170923-vera-16

Har du et loppefund på i dag?
Ja, min denimjakke har jeg købt at en ven, som ikke gad have den mere, og jeg syntes den var cool.
Hvordan bruger du genbrugstøj i din personlige stil?
Jeg ser ofte efter nogle fede statements, hvor igennem jeg kan udtrykke mig. Vi lever jo i en tid, hvor vi over-konsumere og det synes jeg er vigtigt at tage afstand fra. Man kan virkelig udtrykke sig gennem sit tøj, og vise hvem man er, og hvad man står for som person. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi som forbrugere har fokus på at købe mindre, og ikke lader os friste af alt det nye.
Hvad er det loppefund kan, som nyt tøj fra butikkerne ikke kan?
I forhold til mig selv, er jeg blevet meget inspireret til at gå i mere farverigt og anderledes tøj, efter de sidste par gange, jeg har været med på Veras Market. Jeg havde ikke så meget anderledes tøj før, men efter de sidste par gange, begyndte jeg at efterspørge noget mere spændende tøj hos mine venner og lede efter det på loppemarkder. For jeg synes ikke, at de ting, er noget man kan gå ud og købe i de almindelige butikker. Så jeg tror mange leder efter tøj, ligesom mig, der kan repræsenterer dem selv, og det der med at finde nogle unikke ting, som taler til en.
Hvorfor tror du, at du tør mere med brugt tøj i forhold til at klæde dig på?
Jeg har boet og studeret i København i ca. to år nu, og har virkelig lagt mærke til, at mange danskere går i sort, gråt og hvidt tøj. Men som menneske tror jeg, at vi har brug for farver i vores liv og hverdag, og jeg tror det er en måde, hvorpå vi kan bringe mere farve ind i hverdagen. Så ved at tage noget farvet eller mønstret eller blomstret tøj på, kan det gøre noget psykologisk og give en god følelse.
Hvad er dit tip at gå på loppemarkeder?
Jeg tror det er vigtigt, at man tænker over, hvad det er man har brug for. Man skal ikke impulskøbe, men hellere danne sig et overblik over det marked, man er på, og så ellers bare købe det, som virkelig taler til en. Det er ikke fordi jeg ikke synes man skal købe en masse genbrug, jeg synes bare også det er vigtigt, at man så også får gået i det man køber.
Hvor finder du dine bedste loppefund i København?
Hos Veras, på de her markeder. Veras Market er faktisk det eneste sted jeg køber genbrug.

 Emma, 20 år: “I genbrugsbutikker kan må få mere sjovt tøj; ting med glimmer og frynser og farver!”

170923-vera-38

Har du et loppefund på i dag?
Ja, min grønne jakke her, har jeg købt i en genbrugsbutik et sted i Bangkok.

Hvordan bruger du genbrugstøj i din personlige stil?
Jeg mikser det. Jeg kan godt lide at mikse det med noget, som er nyt. Jeg er ikke så vild med, at det ser for vintage eller genbrugsagtigt ud. Så jeg kan godt lidt at have både noget nyt og noget gammelt på, så det på en måde udligner hinanden.

Hvad er det loppefund kan, som nyt tøj fra butikkerne ikke kan?
Det er anderledes, og det er mere personligt. Jeg synes, at det man kan købe i butikker er mere kedeligt, hvor hvis man går i genbrugsbutikker, kan man få mere sjovt tøj; ting med glimmer og frynser og farver! – som man ikke kan få i butikkerne. Og så er der ingen andre, som har det samme. 

 Hvorfor tror du, at du tør mere med brugt tøj i forhold til at klæde dig på?
Jeg tror, at det er fordi, at det er folk, der tør mere, som går i genbrugsbutikker. Inde i byen er der mange, som ligner hinanden, fordi vi allesammen går i de samme butikker. Så jeg tror, at når folk kommer på loppemarkeder, så er det de typer, som har dét på, som de bare godt kan lide at have på. De vil nok gerne skille sig mere ud og behøver ikke have den samme high street-trøje på som 3000 andre piger også har.

Hvad er dit tip til at gå på loppemarkeder? 
Jeg er virkelig dårlig til at gå på loppemarkeder, for det kræver virkelig tid. Jeg synes, at man skal have og tage sig tid til det. Der findes nemlig rigtig mange gode ting, men man skal have tid til at finde dem – og tålmodighed.

Hvor finder du dine bedste loppefund i København? 
Genbrugsbutikker og vintagebutikker, det er jeg begyndt at gå meget i. Det er meget billigere end normale butikker, og så er det meget sjovere. Men jeg bryder mig faktisk ikke så meget om at gå i vintagebutikker i København, for jeg synes det er meget af det samme. Så jeg kan bedre lide at gå andre steder, ligesom her, hvor man kan finde nogle mere spændende ting.

No Comments
Vis mere