Lad os sammen sætte en stopper juletidens overforbrug

Lad os sammen sætte en stopper juletidens overforbrug

Jul, hygge og gaver – jeg er vild med det! Men jeg er altså ikke vild med upersonlige og intetsigende gaver, der købes ud fra en ønske-tjekliste eller overføres via Mobilepay. Nej, jeg vil hellere gå på loppejagt og finde nogle ting, som jeg ved, at modtagerne bliver glade for, fordi jeg har valgt dem specifikt til dem. For den perfekte julegave kan jo sagtens være brugt!

I forlængelse af mit ønske om en grønnere jul, havde jeg forleden besøg af søde Fanny og Bjarke fra Alternativet til en hyggelig snak om danskernes overforbrug her i vinterhalvåret. Det hele starter med Black Friday, som bliver afløst af juleshopping, som så bliver afløst af januarudsalget på den anden side af nytår, og det gør vores bæredygtige hjerter så kede af det. For vi har jo ærligt ikke brug for alt det nye crap, som butikkerne spytter ud, når man tænker over alle de ressourcer, vi med fordel bare kunne dele med hinanden i stedet for.

Se med her, når vi tre julenisser i kor siger nej tak til forbrugsjulen og hopper i genbrugsguld til ære for miljøet!

// Rebecca Vera

No Comments
Vis mere