Mine top 5 bedste vintage og genbrugsforretninger

Mine top 5 bedste vintage og genbrugsforretninger

Armen goooodt nytår folkens!

Nytåret starter genialt ud – udover, at jeg semi allerede har stress over alt det arbejde, som jeg gladeligt havde glemt over julen… Shit for en uge at vende retur til, meeen der sker gode ting i det nye år! Det bliver SÅÅÅ mega godt altså!

I dag deler jeg desuden mine bedste genbrugs- og vintage tips i Modemagsinet IN, så du kan læse lige her.

Herunder et udsnit af nogle af de bedste steder jeg finder genbrug, selvom det selvfølgelig bliver shoppet mest i egen butik – et kæmpe win ved at have sit helt eget genbrugsunivers må satme være, at jeg bruger så meget færre penge på (nyt) kluns!

// Rebecca Vera

1. Times Up Vintage

Selvom jeg ikke gå synderligt meget op mærkevaretøj, så elsker jeg helt gammelt vintagetøj og har en særlig kærlighed for voldsomme, glamour jakke og 80’erne kjoler, skjorter og smykker. Jeg holder altid et vågent øje med Times Up Vintage’s Instagram, som uden tvivl er den bedste vintage forretning i København i den dyre ende.

2. Jerome Vintage

Hvor Times Up Vintage har lidt mere vintage ting fra mange årtier og stilarter, så er Jerome Vintage virkelig dygtige til at finde præcis de items, som sæsonens trends dikterer, og har altid noget jeg savler over. Priserne kan godt være en smule pebrede til gengæld af stil og stand altid, som var det nyt.

3. Kirkens Korshær på Samsø

Jeg kommer ikke så tit forbi, men når jeg gør, så kommer jeg altid derfra med min. 4 kæmpe poser fyldt til randen. De forstår sig ikke på hvad der er “in”, i sær 90’erne og 00’erne stilen er der masser at finde, og det gør det kun ekstra fedt, så jeg finder altid varer, som i København ville blive solgt for 10 gange prisen, og tit er det i virkelig god stand. Senest købte jeg et par ubrugte lyserøde Kappa bukser og en Scott jakke til 80 kr. for begge.

4. Top Genbrug

Jeg bor lige rundt om hjørnet fra Top Genbrug, som har virkelig gode priser (billigere end Røde Kors og Frelsens Hær), og her finder jeg mest basicvarer og sportstøj til ingen penge, men også nogle kups i blandt af virkelig god kvalitet og nærmest i ubrugt stand. Så elsker jeg også, at de inddrager og beskæftiger Redens kvinder som frivillige i butikken, som eller synes, at den type af arbejde kan være svært at overskue. Genialt!

5. Kræmmermarked Bellahøj + Ordrup, Holte og Tisvilde loppemarked

Det er desværre sæsonbetonede markeder, men de her er nogle af de bedste, som jeg jævnligt besøger i sommerhalvåret. Kræmmermarkedet i Bellahøj er en ny favorit; et univers af ragelse, hvor jeg altid finder et hav af både tøj, sko og møbelvarer – til ingen penge! Det kræver måske sin ægte skattejager, men nogle af de fineste ting, som jeg har fundet mig i sommer er derfra.

No Comments
Vis mere