8 forestillinger, som mit 15-årig jeg troede om at være 29-årig, som slet ikke passer

8 forestillinger, som mit 15-årig jeg troede om at være 29-årig, som slet ikke passer

Det er onsdag aften, jeg sidder på kontoret, og jeg føler semi først, at jeg er kommet ovenpå min fødselsdags-weekend i dag. Lige her nu. Ja, nogle tegn på alderdom (såsom tømmermænd eller er det fordi jeg drikker mere og mere år efter år?!) kan der godt mærkes, men ellers så føler jeg mig bestemt ikke som den forestilling, som jeg havde om at være 29 år.

Nej, jeg er stadig 26, 27 ish, men med lidt mere erfaring. Eller noget.

Nå, men mit sidste år i tyverne skulle da helt sikkert fejres i bedste tyverne stil.

På trods af, at mange af mine venner aldrig er hjemme til at fejre mig (fordi min søde forældre har valgt, at jeg skulle komme til verden i sommerferien), så var min hytte fyldt op af nogle af de allerbedste folk jeg har i mit liv, og det var en virkelig opturs aften! Som blev overtaget af den bedste fødselsdags fejring om søndagen. Også selvom, jeg så sent som i går igen igen for femte gang vaskede gulve, og nok desværre bare må indse, at mit køkkengulv har skiftet farve for livet. Meeeenn så husker jeg da også altid min 29-års fødselsdagsfest.

Udover, at I selvfølgelig skal se billeder fra aften (jeg har for en gangs skyld ikke taget så mange) og dagen derpå, hvor jeg ægte havde fødselsdag, så tænker jeg også lige, at jeg vil knytte et par ord til livet som 29-årig.

For ærligt, havde du spurgt mig som 15-årig, hvordan min forestilling om det 29-årig liv havde været, så havde det set laaaangt fra det jeg lever.

Og intet dårligt med det, for jeg har ægte aldrig følt mig lækre, følt mig bedre tilpas psykisk og fysisk i min krop, og aldrig nogensinde været gladere for hvor jeg er i livet. Og aldrig nogensinde været gladere for at bruge noget af min dag på at spille S, P eller K med to af mine bedste venner, mens vi delte en kande vodka, passionsfrugt og udfordrede hinanden på højlys dag. Næsten som at fylde 15 igen, og bare med en endnu federe følelse i kroppen om, at jeg omsider er ved at finde fodfæste og mig selv. Og det vil jeg bestemt ikke bytte for noget i verden. Heller ikke min bekymringsrynke, selvom jeg ikke altid føler at den er så skide lækker.

Nå, men skal vi tage et par af de forestillinger, som “ livet for en 29-årig” kunne have ish, som jo slet ikke passer (og tag den lige med en smule ironi, tak):

1. Kunne ikke drikke alkohol i 5 dage i streg: Og stadig være produktiv. Og uden at få kodyle tømmermænd, og prøve at tage livet af mig selv. Eller I ved, de er der, men at jeg overhovedet havde lysten til indtage så meget alkohol. Den troede jeg ægte var stoppet for længst.

2. Røg ikke smøger: Jeg skulle jo stoppe når jeg fyldte 20, som blev til 25, og som derefter døde. Men venner, nu sker det altså!! Jeg er i gang med en bog, som jeg kan mærke hjælper mig.

3. Var økonomisk uafhængig af mine forældre: Nårh, ja, jeg skylder dem for en lejlighed.. Og jeg tør overhovedet ikke at liste for jer, hvor mange gange jeg har spurgt dem, om jeg liiige kunne låne nogle penge det seneste år.

4. Var en slasket og grimmere version af mig selv: Men venner, jeg har ærlig talt aldrig følt mig lækre end lige nu! Jeg troede seriøst, den gang jeg var 15 år, at jeg ville have hænge patter og et maveskind, som ikke kunne bære en topløs mavetop. Og kigger jeg mig selv i spejlet, så synes jeg aldrig det har siddet pænere i mit liv.

5. Havde to børn: Og som I kan se, så har jeg ikke født et eneste barn, selvom jeg troede jeg havde to inden jeg var fyldt 30 år. Og ikke har noget barn på vej, og jeg er stadig er single, og jeg bor i en lejlighed på Vesterbro, som jeg er afhængig af at leje et værelse ud i. Ved heller ikke om jeg havde regnet med at jeg boede på landet i hus med mand og børn. Men, slut 20’erne har satme ændret sig meget, siden jeg husker at mine klassekammerater i folkeren havde “gamle” forældre, hvis de havde født dem som 28 og 29-årig.

6. Ikke cravede mælkesnitte og choko müsli hver gang jeg handler: Som et lille barn på indkøb med sin mor, så slipper nok aldrig min trang til impulsiv sukker, og en pakke med 10 mælkesnitter bliver nok for evigt min guitly pleasure sammen med choko müsli. Shit, det smager jo SÅ godt!

7. Havde en pensionsopsparing: Eller bare en opsparing i det hele taget. Det er skal ske snart, ik?! Så snart jeg har råd til at bo alene, og betale mine forældre tilbage, så sker det! Det skal det…

8. Lyttede til “voksen-musik”: I ved jazz, som mine forældre lytter til. Men sagen er den, at jeg stadig lytter til præcis den samme musik, som jeg gjorde som 15-årig. 90’erne er stadig noget af min yndlings, og som jeg i skrivende stund også hører og stadig elsker, Medina – og selvom hun ikke “fandtes” da jeg var 15, så er “I don’t wanna know” med Maria Winans stadig en af de bedste sange! Mon også det samme musik bliver spillet til mit bryllup?

Tak til alle for en helt igennem fantastisk aften, nat og dag – og for satan, hvor glæder jeg mig til at vi skal hoppe ind i 30’erne sammen til endnu flere helt igennem fantastiske magiske øjeblikke!

Og nu billeder derud af!

//Rebecca Vera

Ingen kommentarer
Vis mere