Da jeg stoppede med vibratoren, fik jeg et bedre liv

Da jeg stoppede med vibratoren, fik jeg et bedre liv

Hold nu fast, hvor går alting alt for stærkt for tiden. Jeg har det simpelthen så mega mega rart – både i privaten og med Veras for tiden (og jeg kan slet ikke vente med at fortælle jer meget meget om det!!!).

Jeg har arbejdet utroligt meget med mig selv i 2017. Har faktisk gået til psykolog siden jeg blev syg med stress for næste 5 år siden, og især med opstarten af Veras har jeg mere end nogensinde før også prioriteret (ja, næsten følt mig nødsaget til det) at gå hos hende ugentlig oveni min stressede hverdag, hvor jeg har tendens til at glemme, at jeg jo er den relation i mit liv, som jeg skal være i forhold med længst tid, så jeg er jo det vigtigste at pleje og værne om, når alt kommer til alt.

Der er mange ting jeg har lært om mig selv, og det ville fylde semi en helt bog, hvis jeg først skulle lukke op for godteposen. Venner, det er DET BEDSTE – UDEN TVIVL du kan give dig selv: At prioritere at bruge timer på at lære dig selv bedre at kende!

Men her i indlægget fokuserer jeg lidt på SoMe livet.

Første skridt var, at jeg har slukkede for vibratoren på min mobil, og satte den på altid lydløs. En beslutning, som jeg tog for et halvt år siden, og det er simpelthen den bedste beslutning længe. SÅ kan folk kun få fat i mig, når JEG har tid – og af samme grund, så ligger min mobil altid med skærmen ned ad. Af samme grund, så er har jeg i perioder også brug for at være offline på mine SoMe kanaler (kun i små perioder, er hvad jeg føler, at jeg kan “tillade mig”, desværre). For med mit arbejde, så følger der også med, og jeg ikke sådan kan lukke ned for det hele. Også selvom jeg nogle gange tror, at mit liv faktisk ville være væsentlig federe og mere ægte uden det SoMe liv.

Hvert fald, så er det gået op for mig hvor meget tid jeg har bruger på en skræm, bag en skærm, med en skærm i hånden, i stedet for at kigge op og bruge tiden i fysiske rammer med dem jeg holder af – og bare generelt være mere tilstede i nuet.

Da jeg var på “detox” (som egentlig kom sig af, at jeg skulle have fikset min gamle tlf – hvilket tog lidt over en uges tid), så fik jeg en følelse af nøjernhed over at skulle hoppe på igen. Faktisk en semi angst for at få min tlf. igen. Ret voldsomt, jeg rystede nærmest over hele kroppen, da jeg skulle “tage mig sammen” og åbne den. Havde slet ingen forventning om, at jeg ville reagere sådan. Tilbage til SoMe life, som jeg glædet mig til, men samtidig slet ikke havde lyst til, for i perioden, hvor jeg havde været det foruden havde jeg haft det SÅ rart – og havde indset en masse ting.

Men jeg havde da selvfølgelig glædet mig lidt. Ikke mindst, fordi jeg havde en forventning om alle de likes, kommentarer og søde beskeder folk havde skrevet (ha, og der var kommet 3 sms’er – fedt!). Men sagen er, at der på de 9 dage, der var det virkelig gået op for mig, hvor latterlig meget tid, tanker og illusioner jeg bruger om ting og personer, som reelt ikke nødvendigvis er “ægte”, men kun er ligeså ægte, som ting der sker i “virkeligheden”, fordi jeg tillægger dem samme værdi.

Min opfattelse af et like – eller af mangel på samme. Af hvem der kiggede med på min story – eller mangel på samme. Det er jo SÅ latterligt hvad jeg tidligere har lagt af betydning af SoMe interaktion fra mennesker, som reelt ikke betyder noget, sådan ægte i mit hjerte, som de sande og gode relationer jeg har i mit liv. SoMe livet betyder jo reelt INTET. Eller måske rettere, det som foregår på SoMe er hvert fald ikke det, som jeg vælger fremadrettet skal have stor en betydning i mit liv længere.

I de 9 dages detox faldt jeg over utallige situationer og stødte konstant på episoder, hvor jeg følte mig nøgen og ikke vidste hvordan jeg skulle interagere i det åbne rum. Hvilket kom super meget bag på mig – mig som er ekstrovert og elsker at interagere og snakke med fremmede.

Det var alt fra når jeg stod og havde det alt for optur til koncert, som var det eneste som trippede i mine tanker, at have en satans mobil i hånden, så jeg kunne vise alle på insta, hvor optur Nelly var.

Når jeg handlede ind på og stod i kø i Super Brugsen eller ventede på en veninde på loppemarked, så vidste jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre af mig selv. Hvor skulle jeg kigge hen? Jeg kunne ikke gemme mig, følte mig super blottet og som en totalt kikset person, som ingen venner havde. Fucked up!

Når jeg gik ture med mine veninder søndag morgen, og vi var i gang med et dybt emne, som de pludselig afbrød ved at stoppe op for at fange flot lys mellem nogle efterårsblade i Frederiksberg Have, som gjorde, at deres billede af “Se mig jeg er mega aktivt søndag morgen og har ikke tømmermænd” pludselig vægtede højere end at snakke med mig om mine problemer – for hvem? Så alle mulige random relationer ude på insta, som de ikke engang kender skal se hvor nice vi har det? I stedet for at værne om en ægte realtion. Og det værste er jo, at det 100p var mig selv med en mobil i hånden.

Lige dér i Frederiksberg Have, dér gik det virkelig op for mig, at jeg jo må have været den dårligste veninde i perioder, hvor jeg har tænkt mere om at pleje mit SoMe liv end mit ægte sociale liv.

Det uden tvivl mest irriterende var, at jeg ikke kunne få fat i folk i sidste øjeblik (men faktisk slet ikke, at de ikke kunne fange mig). Jeg kunne ikke længere skrive: “Hey jeg er lige 5 min. forsinket”, eller ændre planer i sidste øjeblik. Men når jeg tænker over det, så er det jo også mega ubehøvlet, at jeg altid kommer for sent, og af aftaler aldrig er en ægte gammeldags fast aftale, fordi jeg altid har muligheden for at ændre i sidste minut – og er det så derfor “okay” at ændre? Altså jeg skal selvfølgelig altid kun gøre hvad JEG har lyst til, men nogle gange, så kender jeg jo også selv, at en planlagt dag, som jeg glæder mig til går i vasken, fordi alle måske finder på noget de “hellere” vil – og den følelse har jeg på ingen måde lyst til at give nogen.

Jeg føler nogle gange, at jeg på mange måder slet ikke har prioriteret hvad der er vigtigst her i livet, men ladet mig følge med for en verden af følgere og likes og tomme illusioner, som giver mig et hurtigt sekund af lykkefølelse, men på den længere bane egentlig bare gør mig mere ensom, usikker og hvert fald slet ikke så lykkelig som fysiske, reelle interaktioner.

Musik i ørerne når jeg cyklede – dét var ærligt nok det jeg savnede mest ved ikke have mobil.

Alle mine observationer og tanker undervejs gjorde virkelig, at jeg ikke turde hoppe tilbage på den satans mobil afhængighed. Jeg var så mega rad for at SoMe life ville overtage mit liv igen. For jeg havde det jo faktisk meget bedre uden at kigge med i hvad andre laver, og sammenligne mit (altid mere nedern) liv med deres – for vi deler jo oftes kun når vi har det vildt og vil vise, hvor optur vi selv er. Nogle gange har jeg overvejet om jeg skulle smide en story ud når jeg græd og var ked af det, hvordan ville folk egentlig reagere?

Mit første og sidste minut blev brugt med mit SoMe liv med mobil i sengen. Og selvom jeg stadig har den tæt på mig nu (bruger den jo til vækkeur, som alle andre), så lægger jeg den fra mig inden jeg hopper i kanen, og kigger ikke før jeg bliver vækket om morgen. Det var nemlig SÅ rart at gå i seng og sove uden at min hjerne blev bombarderet med indtryk og tanker.

Og venner, nu er det bestemt ikke fordi jeg ikke spille hellig, jeg fik jo en mobil igen, og jeg har den stadig på mig konstant. Men ærligt, hvis jeg kunne være foruden at folk følte sig, at de skulle komme i kontakt med mig, så tror jeg faktisk hellere jeg ville være foruden.

Men folk at man altid svarer – i sær hvis de kan se, at jeg har været online indenfor perioden de har skrevet i, så bliver de jo sem sure. Og hvis de ikke kan få fat i mig i længere tid, så bliver de bekymret – og hvad nu hvis jeg bare ikke gider snakke med dem? Skal jeg så alligevel svare, fordi det gør man?

Som chef i en virksomhed, så kan jeg jo bare generelt ikke være til ikke at komme i kontant med. Hmm.

Jeg ved egentlig ikke hvad min konklusion på alle de her tanker er. Hvert fald, så vil jeg prøve at minde mig selv om de 9 dage, når jeg får tankemylder og i et sekund sammensmelter SoMe life med mit ægte liv. For sølle 9 dage gav mig virkelig en øjenåbner. I skulle prøve det.

Hvert fald, så har jeg i 2018 sat mig for, at jeg bruge mere tid og energi på relationer og ting der har betydning for mit liv. Lave ting med folk fysisk, hvor jeg kan mærke dem, hvor jeg kan give og får igen – og bruge mindre tid på random støj, som jo alligevel ikke betyder en skid. For jeg er god og optur, præcis som jeg er! Helt uden sammenligning.

I Veras vil jeg gerne give igen (jeps, nu kommer der lidt Veras promo – I kommer ikke helt uden om den!), og jeg introducerer derfor også i samarbejde med Nikoline Økologisk tre månedlige events, hvor du også kan skrue ned for din “skærm tid”, og bruge tid med dine venner og møde nye bekendtskaber. Ambitionen er, at vi i 2018 skal komme hinanden noget mere ved, snakke samme, netværke og bare generelt være mere fysisk sammen end at “sociale”-lege bag en skærm – også uden at være stive og i byen. Mere indhold og nærvær på kedelige hverdagsaftener, og mindre alkohol og SoMe realationer! Vi har jo også de mest opturs lokaler centralt i København, og nu skal der satme til at være noget mere liv i dem.

Veras Voice: Et nyt talk-koncept der tør og inspirerer. Omdrejningspunktet i Veras Voice er alt hvad vi synes der er af spændende og aktuelle teamer, som der skal sættes mere fokus på og ruskes lidt i, bl.a indenfor bæredygtighed, mode, trends og iværksætteri. Alle talks har et aktuelt tema, som vi i løbet af to timer har i sinde at blive klogere på fra passionerede foredragsholdere og engagerede diskussioner blandt deltagere, så vi alle kan gå hjem med inspiration til at turde mere i hverdagen. Afholdes altid den første onsdag i måneden med start 7. februar.

Veras Tirsdags Treat – Fællesmiddag på restaurant: Det er jo blevet et hit med fællesmiddage, hvor vi kommer hinanden ved, og jeg synes personligt også, at det er meget federe at spise med andre (om jeg kender dem eller ej) end at lave mad til mig selv derhjemme (som ofte alligevel ender i take-away, som er dyrt, og jeg slet ikke har nice på over). Vi introducerer derfor “Fællesmiddag på restaurant”, hvor du kan komme med Veras damer ud at spise for en 50’er på udvalgte restauranter i KBH. Afholdes altid den sidste tirsdag i måneden, hvor vi jo alligevel altid er broke! Vi afholder første treat d. 23. januar, hvor der allerede er udsolgt, men tilmeld dig vores eventkalender lige her, hvor vi snart afslører snart næste restaurant.

Veras Fredagsbar: Den tredje fredag i måneden inviterer vi læskende drikkevarer og guilty pleasure musik i vores butikslokaler, som alternativ til en bytur eller opvarmning på en lang nat. Afholdes i Veras biks på Nørre Voldgade 18, og du er velkommen til at tage hele dit hold med. Går ned første gang i morgen (link til eventen her), og du kan selvfølgelig fredagsbarskalenderen på facebook lige her.

Alle events kan findes på Veras facebook lige her, og starter altid kl. 17.30.

Mød nye hoveder, mens du drikker lækkerier og spiser dig mæt i gode sager – og UDEN at du har skærmen for meget oppe <3 Selvfølgelig først efter du har fyret op for din instastory 😉

Lidt torsdags tanker fra mig! Hav det alt for dejligt <3

Kys og kærlighed,

Rebecca Vera

Ingen kommentarer
Vis mere